Slægten » Beirholm

 

 

Claus Friedrich Ehlert, der er født 26. september 1792, bliver i 1822 gift med Dorothea Witzke, født d. 25. december 1793 på Hjortholm, Kegnæs. Hendes forældre var Jørgen Peter Witzke og Eleonora Elisabeth Brandt.
Claus ejede hovedgården Beierholm beliggende ved siden af kirken i Halk. De fik 5 børn, nemlig Johan Adolph Peter, født 1823, Hans Peter Jørgen, født 9. september 1824, Friedrich Johannes, født d. 19. december 1826, Anna Christina Dorothea Elisabeth, født 31. marts 1831 og Johann Adolph Peder Ehlert, født d. 06. februar 1833. Kun Friedrich og Anne Christina overlevede barnealderen. Dorothea Eleonore Witzke, døde på Beierholm d. 20. februar 1856. Claus Ehlert døde d. 11. februar 1878 på Vilstrupgård, hvor datteren Anna Christina er gift med gårdejer Hans Peter Mangelsen.

 

Friedrich Johannes Ehlert blev gift med Mette Cathrine Marie Hansen, født d. 10. august 1833. Hendes forældre er gårdejer Anders Hansen og Maria Bothilla, født Asmussen på Stensbjerg i Hoptrup. Friedrich overtager Beierholm. De får 4 børn, nemlig Friedrich Andreas, født 8. juli 1857, Mathilde Dorothea Leonore, født 17. juli 1859, Kathrine Andrea, født d. 27. august 1861 og Andreas, født 18. juli 1863. Friedrich Johannes dør 49 år gammel af tæring (TB? Cancer?) i Langkjær ved Haderslev.

 

 

 

 

Billedet viser min mormor Magda Nissen og min morfar Peter Christian Ehlert

Ehlert Thomsen's hjemmeside